Gensplejset bomuld – Udbredelse

Sidste indlæg var om gensplejsede afgrøder. Grunden til at dette er relevant i forhold til tekstiler og bæredygftighed, er selvfølgelig at så stor en del af det bomuld, der dyrkes globalt, er gen-modificeret.

Af den mængde bomuld, der produceres i verden, er 59 % GM (gen modificeret), jvf meget nylig opgørelse i 2014. Til sammenligning ses nedenfor de øvrige 3 store GM-afgrøder i verden, nemlig Soyabønne: 73%, Majs: 29% og Raps (canola): 26%. Data er fra en ny diger opgørelse; GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 14.41.41

Figure 2: 2012’s share of GM crops in global plantings of key crops (ha)

Tendensen i area, der er beplantet med GM afgrøder, GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 15.05.07

Figure 3: Global GM crop plantings by crop 1996-2012 (ha) 

De 2 store genetiske modificeringer er hhv resistens overfor sprøjtemidler (herbicide tolerance: HT), og resistens overfor insekt-angreb (Insect resistance, IR). For bomuldsdyrkning gælder at hovedparten et bt, mens resten er HT. GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 14.59.04

Figure 4: Global GM crop plantings by main trait and crop: 2012 

Kommende indlæg vil adressere de 2 typer af gensplejsning, HT (herbicidtolerant) og bt (bacillus thuringiensis) samt andre ‘traits’, der enten allerede er godkendt, eller som er udviklet, men ikke godkendt.

Bioteknologi i landbruget: agronomiske og miljømæssige overvejelser og refleksioner baseret på 15 års GM-afgrøder

Titlen på dette indlæg er en simpel oversættelse af den engelsk titel på en videnskabelig review-artikel fra august 2012.

Artiklens resume, oversat til dansk, kan læses her:

Genetisk modificerede (GM) afgrøder, især sojabønner , majs, raps ( raps ) og bomuld er blevet dyrket kommercielt siden 1996. I 2010 dækkede de 148 mio ha i 29 lande , hovedsageligt Amerika og Asien, men med en iøjnefaldende mangel i Europa, hvor deres indførelse har været kontroversiel på grund af bekymringer for miljøforringelse og negative virkninger på menneskers sundhed. Denne artikel gennemgår publicerede litteratur om de agronomiske og miljømæssige konsekvenser af GM-afgrøder, i de sidste 15 år . Samlet set har effekten af GM-afgrøder i vid udstrækning været agronomisk og miljømæssigt positiv, i både udviklede lande og i udviklingslandene. De ofte hævdede negative konsekvenser af GM-afgrøder har endnu åbenbaret sig i stor skala. Agronomisk har der været øget indtægt per arealenhed , hovedsagelig på grund af reducerede tab som følge af forbedret skadedyr (dvs. insekt ) og ukrudt bekæmpelse ; i tilfælde af konventionelle afgrøder nær GM-sorter med insekt-resistence, har der været fordele på grund af den såkaldte ” glorie” effekt. Miljømæssigt har faldet i anvendelse af insekticider været fordelagtigt for non-target og gavnlige organismer, mens forurening af overfladevand og grundvand er blevet væsentligt mindre ; menneskelige sundhedsmæssige problemer i forbindelse med anvendelsen af ​​pesticider er også faldet . Lige så vigtigt er den reducerede “carbon footprint” som følge af reduceret energi forbrug. Af særlig note, er imidlertid den erkendelse, at succes eller tidsperspektivet for GM-afgrøder er afhængig af den hastighed, hvormed resistens udvikler sig i ukrudt og insekter. Resistens overfor GM baserede plante resistens  er allerede påvist i nogle grupper af skadedyr, og antyder at forskere og landmænd ikke kan hvile på laurbærrene. Nuværende genmodificerede metoder er relativt kortsigtede som et middel til bekæmpelse af skadedyr, lige såvel som konventionelle pesticider er, og godt landmandsskab vil afgøre, hvor længe denne strategi viser sig positiv. Uanset, så er GM er en forholdsvis ny videnskab og mulighederne er betydelige.

Efter gennemlæsning af reviewet sidder jeg tilbage med en følelse af at hvor er det ærgeligt at fronterne er så skarpt trukket op, mellem økologer og ikke-økologer. Hvor ville det være konstruktivt med åben dialog; om man i økologiske kredse åbnede op for i det mindste at overveje at udnytte moderne teknologier til at dyrke afgrøder bæredygtigt og uden brug af pesticider, såkaldt genetisk modificeret økologi (GMØ), samtidig med at udbyttet kunne holdes på niveau med konventionel dyrkning.

Ingeniørens læsere diskuterer LYSTIGT emnet, hver gang der er nye resultatet indenfor GMO, sprøjtemidler eller i forhold til den globale fødevarekrise. Prøv at søge på “økologisk ingeniøren” og at læse:

Fødevarekrisen: Det er risikabelt at satse på økologi uden GMO

samt

Visionariet: Økologer bør bruge pesticider og GMO

I artiklen optales dette (oversat):

Det er ironisk, at GM-afgrøder, der reducerer eller fjerner behovet for kemiske pesticide ikke er acceptablet ved økologiske dyrkning, når de i virkeligheden kunne bidrage til at øge udbyttet.

En anden oplevelse ved læsning af artiklen, er hvor ærgeligt det er at diskussionen af fordele og ulemper ved GM-afgrøder forplumres af fx for dårligt udførte “videnskabelige” undersøgelser. Her tænker jeg selvfølgelig på de famøse franske rotter, der øjensynligt udviklede store kræftsvulster efter at have indtaget GM-foder, og et tysk laboratorie-studie hvor insekter blev fodret med GM-afgrøder, og efterfølgende øjensynligt havde en højere dødelighed. Begge studier er efterfølgende blevet vurderet som værende udført så uvidenskabeligt at resultaterne ikke kan bruges. Verden er altså ikke blevet klogere af at disse undersøgelser er gennemført, men blot fattigere. -Og måske tilmed forvirret og vildledt, og der er fare for at de negative fund stående som uimodsagte og sensationelle sandheder i den offentlige bevidsthed.

Et tredje aspekt, jeg ønsker at adressere, vha citat fra artiklen, er tilliden til og mandatet for det omfattende offentlige regulatoriske system, der er opbygget over en årerække:

Et vigtigt budskab at sende, især for anti-GM Europe, er at give sådanne tilsynsmyndigheder kredit for de resultater indenfor fødevaresikkerhed og miljø, som de indtil nu har opnået, og deres ansvarsområde bør omfatte objektiv undersøgelse af fordele og ulemper ved GM-afgrøder. Bred offentliggørelse af deres resultater kan derefter gøres tilgængelige gennem videnskabelige og politiske kanaler for at blive sidestillet med den ofte dårligt underbyggede  anti-GM retorik.

Jeg arbejder på indlæg om de 2 ovenfor “videnskabelige” undersøgelser, samt diskussion af det offentlige regulatoriske system. Om det har speciel interesse for nogen, fremskynder jeg det gerne, lige som jeg gerne præsenterer andre af emnerne fra artiklen som fx “glorie”-effekten, den generelle Europæiske GM-skepsis, resistens-problematik, de generelle fordele og ulemper ved GM afgrøder der typisk diskuteres, forskellen på de forskellige gen modificeringer (herbicid-resistens (HT) og insekt-resistens (IR)), eller noget helt andet.

For data om omfanget af GM-afgrøder i verden, kan dette indlæg læses.