Forædling af danskdyrkede fibre

Der er gang i udviklingsarbejdet med forædling af danskdyrkede hamp til tekstilfibre.

Screen Shot 2016-03-23 at 09.25.29

Rachel Kollerup og Bodil Pallesen har skrevet en fin artikel til Effektivitet, om det projekt, jeg er involveret i og som jeg tidligere har præsenteret: Fremtidens bæredygtige tekstiler er lavet af hamp.

For nylig er udgivet en rapport, over projektet “Lokal hampeproduktion“, gennemført af Danish Fashion Institute, Teknologisk Institut og VIA Design. Lokal hampeproduktion til tekstil anvendelse

Dejligt med opmærksomhed for dette spændende arbejde!

 

Enzym-behandling af hampefibre

47263799
At jeg er begejstret for hamp (og andre bastfibre) til tekstiler, skal ikke være nogen hemmelighed, og kan ses af tidligere indlæg:
Jeg er aktuelt involveret i et fantastiske spændende projekt ved Agrotech i Skejby, sammen med bl.a. Seniorkonsulent Bodil Pallensen og designer Rachel Kollerup, hvor vi bl.a. undersøger potentialet for at dyrke hamp til tekstilfibre i Danmark, og fx arbejder med enzymatisk rødning af dansk-dyrket hamp;

Vi går igang med at enzym-bearbejde grov-skættede hampestængler/fibre inden for de næste uger, og vil herefter evaluere om enzym-processeringen gør at fibrene bliver finere og blødere, end uden enzym-rødning. Videnskabelig litteratur indikerer at der er virkelig gode perspektiver i at benytte enzymer i forædling af tekstiler generelt og bastfibre specifikt. Mængderne af fibre vi arbejder med er foreløbig ganske små, ca 30 g, hvilket svarer til en “god tot” eller en “go’ håndfuld”. Målet er at kunne bearbejde fibrene på miljømæssig forsvarlig måde, så de opnår egenskaber der minder mest muligt om bomuldsfibre (såkaldt; “cottonizing”). 

Bæredygtige innovations initiativer – LAUNCH Nordic

LAUNCH er et strategisk partnerskab mellem NASA, NIKE, The U.S. Agency for International Development (USAID) & The U.S. Department of State.

LAUNCH Nordic, som er skabt i samarbejde med LAUNCH, er en global innovationsplatform bestående af IKEA, Novozymes, Kvadrat, 3GF, Miljøministreriet, Grøn omstillingsfond, København kommune og Vinnova.

I juni i år var der deadline for indgivelse af innovative bæredygtige initiative, med potentiale til at transformere systemet for tekstiler, metervarer og fibre, til at have lavest mulig miljøbelastning og/eller fremme social lighed.

9 virkelig spændende initiativer er udvalgt, og kommer nu onder “kærlig” behandling i LAUNCH Nordic Forummet, hvor formålet er at samarbejde omkring hvad der skal til for at modne og opskalere initiativet. Initiativerne er:

  • BETTER COTTON INITIATIVE (Switzerland)
  • GREEN LEATHER CRUST (Germany)
  • MONOCEL (Norway)
  • NANO-DYE (USA)
  • PURE WASTE (Finland)
  • RE:NEWCELL (Sweden)
  • RETURNITY WORKWEAR (Netherland)
  • THE EXTENDED CLOSED LOOP (Germany, Student Innovator)
  • VIGGAUS (Denmark)

Det bliver virkelig spændende at følge disse initiative fremover.

Hamp

Hamp er en ældgammel landbrugsafgrøde, der kan anvendes til en lang række formål, her iblandt beklædning.

Fra Landbrugsinfo :

Interessen for hamp- og hørdyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale, og at både hamp og hør har mange anvendelsesmuligheder, som der er et stigende marked for i Europa, det være sig både som fiber og som modne frø. Ikke mindst hampefrø har et højt indhold af højværdiproteiner og -olier, som gør frøene interessante til såvel fodermiddel som human ernæring.

Stængler fra såvel hamp og hør kan udnyttes til mange forskellige produkter, så som isoleringsmaterialer, lydisolering, geotekstiler i form af vækstmåtter og ukrudtsdække, til kompositter i bilindustrien m.v. Endelig bliver hamp og hør også anvendt til tekstiler.

Biproduktet ved forarbejdning af hør- og hampestænglen til fibre er de træholdige skærver fra det inderste af stænglen, som er velegnede til hestestrøelse og som bioenergi m.m.

I 2012 bragte videnskab.dk en artikel “Forskere: ‘Mere hamp på danske marker‘”, hvor det hedder at “ifølge forskerne giver det skandinaviske klima gode muligheder for at dyrke hampplanter“. I artiklen udtaler professor Irina Angelidaki fra DTU sig også, nemlig at hun er med til “at undersøge en række anvendelsesmuligheder for hampplanter, og det ser rigtig lovende ud“.

Ved Agrotech, landbrugets GST-institut i Skejby, har seniorkonsulent Bodil E. Pallensen i det meste af en menneskealder interesseret sig dyrkning og afsætning af plantestængler, fx industrihamp til anvendelse som isoleringsmaterial. Hampstængler vil også kunne benyttes til tekstilfiber-produktion, men “Det kræver at der er et effektivt høstkoncept, en forarbejdningsvirksomhed, og et marked for en ny afgrøde”. 

Agrotech har udgivet en folder om dyrkning og anvendelse af hamp; “Industrihamp – SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!” Her i hedder det vdr hamp til “tekstilindustrien leveres stænglerne i deres fulde længde i pressede baller“, og at “Der er i Danmark kun een godkendt forarbejder af hamp, som kan skætte hamp til blår (fibre) og skæver. Der er desuden en række af virksomheder i Europa, som kan aftage hampefibre“.  I brochuren oplistes også at:

AgroTech kan indgå som samarbejdspartner, når det drejer sig om:

  • Værditilvækst fra mark til markedet – det vil sige hele produktionskæden.
  • Rådgivning om dyrkningssystemer.
  • Optimering af råvarekvalitet.
  • Produktudvikling af nye plantefiberprodukter og -teknikker.
  • CO2-regnskab for nye produkter.
  • Samarbejde mellem industri og øvrige interessenter i hele produktionslinien.
  • Styring af projekter, projektledelse.
  • Rådgivning inden for industrihamp og andre alternative afgrøder. 

Det kunne det være særdeles interessant at være involveret i at undersøge om der er basis for lokal, kommerciel produktion af hamp til tekstilproduktion.

Beklædning af hamp kan fx skaffes gennem tyske HempAge – Dressed by nature. Dyrkning og forarbejdning foregår dog i kina, som det beskrives i folderen med “Hemp info“.

Den traditionelle forædlingsproces af hampplanter til tekstil-fibre er beskrevet af tyske HempAge (oversat til dansk): Planterne er sået , høstet, rødnet og tørret på den traditionelle måde der ikke har ændret sig i tusinder af år. Udblødning er gjort for at opløse de bindemidler , der binder bastfiber under barken til den træagtige indre kerne. For at gøre dette, bliver de høstede stilke lagt i blød i små bassiner, der er fyldt med vand fra floder eller åer. Stænglerne “røder” indtil bindingen mellem fiber og træagtige kerne er brudt ned. Efter rødning bliver den færdig hamp lagt ud eller bundtet til tørring ved siden af bassinerne. De rødede og tørrede hampstilke kan herefter opbevares for at blive strippet senere, når de arbejdskraftintensive høstsæsonen er slut. Denne peeling adskiller fiberholdigt bast fra resten af ​​den træagtige kerne, som samles og bruges som et vedvarende (og CO2- neutral) energikilde i de kolde vintermåneder. Endelig bundtes bast fibrene til baller og sælges til spinderi.

Selv har funderer lidt over hvor stor metan-udledning er ved rødningsprocessen, og jeg har fundet noget videnskabelig litteratur om dette. I artikel “The environmental impacts of the production of hemp and flax textile yarn” sammenlignes et reference scenarie med traditionel varm vandrødning af hamp med (1) bio-udblødning , dvs “grøn” skætning af hamp, efterfulgt af vandrødning , (2) babyhemp, baseret på udblødning på stativer, af præ-modne hamp (3) dug udblødning af hør.
Det konkulderes at ingen af ​​de alternative scenarier var entydigt bedre end reference-scenariet.
Vedrørende selve forædlingen af hamp-fibrer, kunne det være også være interessant at undersøge om der er basis for kommerciel produktion af enzymer til at forestå rødningsprocessen, således at den mikrobiologiske anaerobe proces kunne optimeres til en enzymatisk proces. En sådan enzymatisk proces, såvel som resten af forarbejdnings-maskineri og udstyr, er beskrevet i et konference bidrag ved “International Conference on Flax and Other Bast Plants ” i 2008: “Enzymatic Bioprocessing – New Tool of Extensive Natural Fibre Source Utilization“.
Andet processeringsudstyr, til moderne forarbejdning af plantestængelfibre, fra canadiske CRAiLAR Technologies, er beskrevet i dette wikipedia-indlæg
I et helt nyt nyhedsindlæg fra the Guardian beskrives hvorledes et firma “Hemptown” har arbejdet med at gøre hamp-fibrene blødere ved at bearbejde pektin-indholdet i stænglerne:
Thanks to green chemistry and enzyme science, we worked out that naturally occurring enzymes can be used to rinse the raw fibre and remove all the pectins,” says Nalbach. “What you come out with is a soft, fine fibre of flax or hemp that can be blended with cotton but is far more sustainable than 100% cotton or polyester.
Så… der er rigtig mange initiativer i gære, i forhold til at udnytte hamp som afgrøde, og måske endda på bæredygtig måde til lokal tekstilproduktion…? Personligt kan jeg kun hilse det velkomment, og hjælpe det så godt som muligt på vej!

Bioteknologi i landbruget: agronomiske og miljømæssige overvejelser og refleksioner baseret på 15 års GM-afgrøder

Titlen på dette indlæg er en simpel oversættelse af den engelsk titel på en videnskabelig review-artikel fra august 2012.

Artiklens resume, oversat til dansk, kan læses her:

Genetisk modificerede (GM) afgrøder, især sojabønner , majs, raps ( raps ) og bomuld er blevet dyrket kommercielt siden 1996. I 2010 dækkede de 148 mio ha i 29 lande , hovedsageligt Amerika og Asien, men med en iøjnefaldende mangel i Europa, hvor deres indførelse har været kontroversiel på grund af bekymringer for miljøforringelse og negative virkninger på menneskers sundhed. Denne artikel gennemgår publicerede litteratur om de agronomiske og miljømæssige konsekvenser af GM-afgrøder, i de sidste 15 år . Samlet set har effekten af GM-afgrøder i vid udstrækning været agronomisk og miljømæssigt positiv, i både udviklede lande og i udviklingslandene. De ofte hævdede negative konsekvenser af GM-afgrøder har endnu åbenbaret sig i stor skala. Agronomisk har der været øget indtægt per arealenhed , hovedsagelig på grund af reducerede tab som følge af forbedret skadedyr (dvs. insekt ) og ukrudt bekæmpelse ; i tilfælde af konventionelle afgrøder nær GM-sorter med insekt-resistence, har der været fordele på grund af den såkaldte ” glorie” effekt. Miljømæssigt har faldet i anvendelse af insekticider været fordelagtigt for non-target og gavnlige organismer, mens forurening af overfladevand og grundvand er blevet væsentligt mindre ; menneskelige sundhedsmæssige problemer i forbindelse med anvendelsen af ​​pesticider er også faldet . Lige så vigtigt er den reducerede “carbon footprint” som følge af reduceret energi forbrug. Af særlig note, er imidlertid den erkendelse, at succes eller tidsperspektivet for GM-afgrøder er afhængig af den hastighed, hvormed resistens udvikler sig i ukrudt og insekter. Resistens overfor GM baserede plante resistens  er allerede påvist i nogle grupper af skadedyr, og antyder at forskere og landmænd ikke kan hvile på laurbærrene. Nuværende genmodificerede metoder er relativt kortsigtede som et middel til bekæmpelse af skadedyr, lige såvel som konventionelle pesticider er, og godt landmandsskab vil afgøre, hvor længe denne strategi viser sig positiv. Uanset, så er GM er en forholdsvis ny videnskab og mulighederne er betydelige.

Efter gennemlæsning af reviewet sidder jeg tilbage med en følelse af at hvor er det ærgeligt at fronterne er så skarpt trukket op, mellem økologer og ikke-økologer. Hvor ville det være konstruktivt med åben dialog; om man i økologiske kredse åbnede op for i det mindste at overveje at udnytte moderne teknologier til at dyrke afgrøder bæredygtigt og uden brug af pesticider, såkaldt genetisk modificeret økologi (GMØ), samtidig med at udbyttet kunne holdes på niveau med konventionel dyrkning.

Ingeniørens læsere diskuterer LYSTIGT emnet, hver gang der er nye resultatet indenfor GMO, sprøjtemidler eller i forhold til den globale fødevarekrise. Prøv at søge på “økologisk ingeniøren” og at læse:

Fødevarekrisen: Det er risikabelt at satse på økologi uden GMO

samt

Visionariet: Økologer bør bruge pesticider og GMO

I artiklen optales dette (oversat):

Det er ironisk, at GM-afgrøder, der reducerer eller fjerner behovet for kemiske pesticide ikke er acceptablet ved økologiske dyrkning, når de i virkeligheden kunne bidrage til at øge udbyttet.

En anden oplevelse ved læsning af artiklen, er hvor ærgeligt det er at diskussionen af fordele og ulemper ved GM-afgrøder forplumres af fx for dårligt udførte “videnskabelige” undersøgelser. Her tænker jeg selvfølgelig på de famøse franske rotter, der øjensynligt udviklede store kræftsvulster efter at have indtaget GM-foder, og et tysk laboratorie-studie hvor insekter blev fodret med GM-afgrøder, og efterfølgende øjensynligt havde en højere dødelighed. Begge studier er efterfølgende blevet vurderet som værende udført så uvidenskabeligt at resultaterne ikke kan bruges. Verden er altså ikke blevet klogere af at disse undersøgelser er gennemført, men blot fattigere. -Og måske tilmed forvirret og vildledt, og der er fare for at de negative fund stående som uimodsagte og sensationelle sandheder i den offentlige bevidsthed.

Et tredje aspekt, jeg ønsker at adressere, vha citat fra artiklen, er tilliden til og mandatet for det omfattende offentlige regulatoriske system, der er opbygget over en årerække:

Et vigtigt budskab at sende, især for anti-GM Europe, er at give sådanne tilsynsmyndigheder kredit for de resultater indenfor fødevaresikkerhed og miljø, som de indtil nu har opnået, og deres ansvarsområde bør omfatte objektiv undersøgelse af fordele og ulemper ved GM-afgrøder. Bred offentliggørelse af deres resultater kan derefter gøres tilgængelige gennem videnskabelige og politiske kanaler for at blive sidestillet med den ofte dårligt underbyggede  anti-GM retorik.

Jeg arbejder på indlæg om de 2 ovenfor “videnskabelige” undersøgelser, samt diskussion af det offentlige regulatoriske system. Om det har speciel interesse for nogen, fremskynder jeg det gerne, lige som jeg gerne præsenterer andre af emnerne fra artiklen som fx “glorie”-effekten, den generelle Europæiske GM-skepsis, resistens-problematik, de generelle fordele og ulemper ved GM afgrøder der typisk diskuteres, forskellen på de forskellige gen modificeringer (herbicid-resistens (HT) og insekt-resistens (IR)), eller noget helt andet.

For data om omfanget af GM-afgrøder i verden, kan dette indlæg læses.