Enzym-behandling af hampefibre

47263799
At jeg er begejstret for hamp (og andre bastfibre) til tekstiler, skal ikke være nogen hemmelighed, og kan ses af tidligere indlæg:
Jeg er aktuelt involveret i et fantastiske spændende projekt ved Agrotech i Skejby, sammen med bl.a. Seniorkonsulent Bodil Pallensen og designer Rachel Kollerup, hvor vi bl.a. undersøger potentialet for at dyrke hamp til tekstilfibre i Danmark, og fx arbejder med enzymatisk rødning af dansk-dyrket hamp;

Vi går igang med at enzym-bearbejde grov-skættede hampestængler/fibre inden for de næste uger, og vil herefter evaluere om enzym-processeringen gør at fibrene bliver finere og blødere, end uden enzym-rødning. Videnskabelig litteratur indikerer at der er virkelig gode perspektiver i at benytte enzymer i forædling af tekstiler generelt og bastfibre specifikt. Mængderne af fibre vi arbejder med er foreløbig ganske små, ca 30 g, hvilket svarer til en “god tot” eller en “go’ håndfuld”. Målet er at kunne bearbejde fibrene på miljømæssig forsvarlig måde, så de opnår egenskaber der minder mest muligt om bomuldsfibre (såkaldt; “cottonizing”). 

Innovative cellulosebaserede tekstilfibre af bambus

Fremstilling af cellulosefibre er på ingen måde nyt; metoden har været kendt i mere end 100 år, og tekstilfibrene har en ganske stor markedsandel på det globale marked. Indenfor de seneste år er der kommet nye virkelig spændende innovative fibre til:

Monocel er et svensk foretagende, hvor bambus omdannes til tekstilfibre. lgo_monocel_03Hvor viskose jo godtnok benytter sig af fornybar ressourse som råvare, nemlig typisk træ, er selve den kemiske forarbejdning af materialet til fibre særdeles miljøbelastende. Lenzings Tencel benytter sig af mindre harsk kemi, og cloosed-loop manufacturing til af fremstille Lyocell. Monocel benytter samme kemiske lyocell metode, men råmaterialet her er bambus, en særdeles hurigt voksende afgrøde, der derved bidrager positivt til atmosfærens CO2 niveau, drivhuseffekteen.

Monocel er for nylig udvalgt som en af 9 LAUNCH Nordic Initiativer

 

Litrax er et schweitzisk foretagende, der bl.a. fremstiller bastfibre fra bambus.

Litrax2

Til at frigøre fibrene fra det øvrige plantemateriale, benyttes enzymatiske processer, hvilket dels er særdeles miljøvenligt, dels er det skånsomt for fiberen, der således bibeholder styrken. Tekstiler af disse naturlige bambusfibre skulle udmærke sig ved følgende:

»Kølende at bære om sommeren (Litrax Bio bambus fiber)
»Varmebevarende og isolerende om vinteren (Litrax Thermo bambus fiber)
»Hyperblød som kashmir
»Luftpermeable så stoffet ikke opleves som “tæt”.
»Klistrer ikke til kroppen, heller ikke når kroppen er opvarmet
»I håndklæder: ekstremt hurtig og stærkt vandabsorberende.
»Reduktion kroppens overfladetemperatur
»Absorberer kropslugt
»Skinnende glans som silke

 

Higg – udfyld eget brand og/eller eget produkt

Efter at have ladet sig registere ved SAC, og have hentet “Brand and Product Modules”, åbnes dette (husk at enable Macroes).

Screen Shot 2014-05-07 at 11.28.10

Bemærk de mange faneblade forneden. Man kan med fordel lige skimme “Terms of use”, “General Guidance” og “General instructions”, inden man tager et kig på “Nagivation” fanebladet:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.01

Personligt synes jeg at dette faneblad giver et rigtig godt overblik over higg-værkstøjet. Man vil fx kunne se på farvekodningen at Facilities Module Dashboards er lyserød, hvilket betyder at dette modul kræver input fra leverandører (materialer, emballage og forarbejdsning leverandører). Til gengæld er “Brand modules” og “Product modules” mere orange, hvilket betyder at de er mere spørgeskema-agtige. Her kan man direkte gå igang, hvilket man gør ved at bladre til højre i den lange række af faneblade, til man komme til “Brand 1”:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.28

Øverst i dette faeblad er et Scoring summary, som man da godt lige kan tage et kig på. Men derefter scrooler man ned til række 58, hvor noget indledende info kan indtastes, og række 71 hvor selve surveyen starter.

Når man arbejder sig ned igennem surveyen, når man scrooler nedad i arket, kommer man forbi nogle hvide felter, hvor man bliver bedt om at forholde sig til de overordnede emner: General, Materials, Packaging, Manufacturing, Tansportation, Product care & Repair service samt End-of-Life (EOL). Hvert emne indledes med en kort præsentation af formålet med emnet, og redegør for noget terminologi. Og i hvert felt forholder man sig overordnet til om man for det pågældende område har et program der inkluderer

a) en politik/Operating strategy med overordnede mål i forhold til at forstå og reducere den miljømæssige belastning

b) Gennefører tracking og gennemfører opgørelse og dokumentation for pågældende områdes miljømæssige belastning

c) Sætter målsætning for at reducere den miljømæssige belastning for pågældende område

d) Rapporterer offentligt om dette program og målsætningen, og progressionen frem mod målsætninger

e) Om en tredje uafhængig instans verificerer denne indsats.

Hierakiet er (forhåbentlig) tydeligt, og jo flere af disse 5 punketr, man kan vælge ja til, jo flere point får man. Og jo flere point, jo mere bæredygtig er man:-)

 

 

Higg indexet – kom igang

Umiddelbart kan det virke meget uoverskueligt at komme igang med at orientere sig i Higg-indexets materiale; SAC har gjort sig sådan en umage, for at gøre det tilgængeligt, hvilket også virker hvis man tager sig tiden til det. Men, tager man bare et hurtigt kig, er det min oplevelse at man kan blive lidt skræmt, og lægge det “til side til senere”.

Mit råd til at komme i gang er:

  • Skriv til en af ens leverandør at man ønsker at gennemføre en self-assessment af ens eget produkt og/eller Brand, og at man derfor ønsker at de udfylder og returnerer et Facilities Module. Modulet kan de hente enten excel-baseret (1.0) eller webbaseret (2.0), på www.higg.org, eller via SACs webside. Drømmescenariet er at de allerede har udfyldt et sådan facilities modul, som de så prompte kan returnere… mere sandsynligt er det at de ikke aner hvad higg er, og at de måske endda føler sig lidt truede af henvendelse…
  • Sæt en dags tid af til at gennemføre tutorial-casen.
  • Mens man venter på svar fra leverandøren, kan man som virksomhed starte med at udfylde oplysninger og eget brand og/eller eget produkt. Download excel arket (brand and product modules), skim instruktioner igennem (de 2 første faneblade), og start så med at forholde sig til spørgsmålene i “Brand1” fanebladet. Se mere på mit indlæg om at udfylde eget brand og/eller eget produkt (kommer snarest muligt).

Higg-index Tutorials

Higg indexet er beskrevet på Sustainable Apparel Coalitions (SAC) webside. Nederst på forsiden er der også en 10-minuters film, der kort præsenteret indexet, både den oprindelig version 1.0, der er excel-baseret, samt den nyere version 2.0, der er web-baseret. Hvor førstnævnte er tilgængelig for alle, der registerer sig ved SAC, er version 2.0 foreløbig kun tilgængelig for producenter.

SAC har udgivet noget tutorial materiale, hvor man vha fiktive data kan gennemføre en komplet vurdering (assessment) af denne fiktive virksomheds brand og et fiktivt produkt, en letvægtsjakke bestående af uld/PET yderstof og nylon for. SAC skriver at det tager et par timer at gennemføre, selv har jeg brugt et par dage… Måske ikke fordi det reelt tager så lang tid, men fordi man risikerer at blive ret blæst i hovedet af alt det excel-rytteri;-) Til gengæld, så er man SÅ MEGET KLOGERE, efter at have gennemført denne tutotial.

 

Higg indexet og Sustainable Apparel Coalition (SAC)

Lige siden jeg første gang hørte om Higg indexet, tilbage i 2012, da det just var blevet lanceret, har jeg været en STOR fan af det! Kort fortalt, så muliggør higg indexet at man som interessent i textilbranchen, får et redskab til at overskue egen effekt på miljøet.

Indexet og SAC blev i sin tid præsenteret ved den årlige Manmade fibres konference i Dornbirn, Østrig, og efterfølgende talte jeg med (daværende) direktør, Ryan Young. Da jeg umiddelbart efter hjemkomsten til Dk, gæsteunderviste på design/furniture uddannelserne ved TEKO, benyttede jeg natyurligvis denne lejlighed til at præsenteret indexet.

Indexet er efterfølgende blevet præsenteret mange forskellige steder, fx ved dette års bæredygtighedskonference i København. Og, det er mit klare indtryk, når jeg taler med store såvel som små og mellemstore danske tekstil-virksomheder, at man har hørt om indexet, og er meget interesserede. -Men… det kan virke lidt uoverskueligt at komme igang…

Dette vil jeg forsøge at afhjælpe med nogle indlæg om at komme igang med at bruge indexet, hvordan man kan bruge indexet, og egne erfaringer generelt. Om man har spørgsmål, som jeg endnu ikke har adresseret, så kontakt mig endelig!

WoolYarns og Zealana garn

Da vi i foråret passerede Lower Hutt i New Zealand, kiggede vi forbi ved virksomheden WoolYarns A/S. Vi blev mødt med stor vanlig kiwi-imødekommenhed, og jeg fik nogle garn-prøver, som man man se af nedenstående håndholdte billeder. Kvaliteterne er utrolig lækre, og det ville virkelig være en fornøjelse at prøve at (maskin)skrikke i disse kvaliteter. Om man lyster at få garn-prøverne mellem fingrene, så tag endelig kontakt!

Se også mit indlæg om Possum fibre, og følg evt RQ-koden nederst i indlægget, for at læse mere om Zealana garn kvaliteterne.

20140507-093851.jpg

20140507-093904.jpg

20140507-093918.jpg

20140507-093933.jpg

RQ zealana