Possum

tværsnit possumfiberPå vor tur til New Zealand, stiftede vi bekendtskab med den lille fyr, pungrotten, eller New Zealandsk Possum. Hvor nuttet dyret end er, så er det for mig dens pels, der er super spændende; Kvaliteten af Possum fibre/garn skulle være helt i top, med virkelig gode kvaliteter. Da fiberen er hul, er den både meget let og isolerende. Den spinder ikke særlig godt, da den mangler uldens modhager, men blandes den med uld under spindingen, kan man fremstille nogle virkelig fine kvaliteter.

Dyret kommer oprindelig fra Australien,oprindelig introduceret for dens fine pels. Men idag er dyret et udbredt skadedyr, der efter sigende bekæmpes med agressiv gift-spredning fra fly/helikopter (http://en.wikipedia.org/wiki/Common_brushtail_possum_in_New_Zealand).

 

20140126-225919

Det fiber der bruges til garn mm, stammer fra pels jægere, men det er endnu ikke videre rentabelt. Den korte histore er, som jeg forstå det, at hvis der var større efterspørgsel på Possum fibre, ville man kunne reducere gift-bekæmpelse, til fordel for pelsjægeri.

http://www.woollypossums.com/index.php?main_page=

I Danmark kan man (vist) købe beklædning, indeholdende possum fibre, via Kr. O. Skov A/S, og strikkegarn via “Sommerfuglen“. Selv overvejer jeg at tage mindre partier hjem, med henblik på videresalg, gerne til strikkenørder/strikkeklubber, hvor jeg så kan komme med et oplæg om denne og andre spændende garn-fibre. Da vi på vor NZ-tur passerede Wellington og Lowerhutt, var vi forbi virksomheden Woolyarn, der bl.a. fremstiller Zealana garner. Mere om denne virksomhed, og Zealana garner, her.

Kontakt mig endelig, om noget af ovenstående skulle have interesse.

Farveægthed – manmade vs naturlige tekstil fibre

Jeg blev spurgt hvorfor bomuld holder dårligt på farven, og hvorfor viscose og polyester holder langt bedre på farven.

Viskose er jo lavet ved vådspindingsmetoden (wet spinning), hvor cellulosen (fra træ, bambus etc) først er opløst kemisk til en viskøs (tyktflydende) væske. Det er i den væske at farvestoffer er iblandet, inden fibrene formes ved at presses ud gennem spindedyserne (bruserhoved, kødhakkemaskine). Farvestoffer sidder således INDE i fibrene, på samme måde som i polyester fibrer (der dog er lavet ved smeltespinding metoden).
For bomuld (og uld) gælder at fibrene er efterfarvet; farven sidder altså kun UDENPÅ fibrene, og slides derfor af, ved brug.
Viskose kan også farves ved at efterfarves. Om dette er tilfældet, vil også viskose-fibre være sensitive for slid… Problemet ved denne efterfarvningsmetode er at denne farvningsmetode er enormt vandforbrugende, da fibrene fx skal skylles, og der er et stort farvespild. Dette i modsætning til når farvestoffer tilsættes den viskøse opløsning ved wetspinning-processen.
(Har en video et sted med dette, finder den ved lejlighed, eller når den efterspørges).

Icebreaker

Jeg har den sidste måned gået i en merino under/sommertrøje, fra ‘Icebreaker’. Den er ikke blevet vasket (SIG DET ENDELIG IKKE TIL NOGEN), og jeg er stadig til at være i nærheden af, rent lugtmæssigt. Det er jo kendt at uldne tekstiler som udgangspunkt er lettere og mindre krævende at holde rene, pga den lanolin, de naturligt besidder. Men jeg har aldrig afprøvet det på egen krop:-) Meget fascinerende!
Ud over at producere noget meget bekvem beklædning, så kan ‘Icebreaker’ også nogle virkelig spændende ting i forhold til sporbarhed i leverandørkæden. Hver eneste produceret beklædningsgenstand har simpelthen sin helt egen kode, der kan ses på et indsyet mærke, lige ved siden af vaskeanvisningerne.

baacode

Læs mere om Icebreaker og og deres Baacode tracking initiativ  på deres hjemmeside.

 

 

Gensplejset bomuld

Gennem flere år har jeg interesseret mig for gensplejsningsproblematikker omkring bomuld, hvilket jeg også har undervist design og furniture studerende ved TEKO i.
Hovedparten af verdens bomuldsproduktion idag er jo GMO, hvilket på den ene side jo betyder mindre brug af “gammeldags” sprøjtemidler, og øget udbytte pga ukrudt i bomuldsmarkerne. -Men samtidig åbner det for en palet af problematikker omkring resistens, mer-udgifter for bomuldsbønder/farmere til GM-frø og sprøjtemidler, grundvandsforurening, “forurening” af de dyr, der fodres med rest-dele af bomuldsplanten etc.
I min undervisning har jeg gennemgået hvad GM-bomuld er og hvor udbredt det er. Og jeg har forsøgt at afdramatisere GM-planten (skelne mellem effekter af hhv GM-spejsningen per se og af brug af RoundUp), og at perspektivere hvorfor GM-afgrøder er så udbredt, samt præsentere fordele og ulemper. Mit ønske har været at give så perspektiverende og lødig inforation som muligt, så eleverne efterfølgende kan tage stilling på et mere informeret og kritisk grundlag.
Som udgangspunkt er jeg selv nok pro-GM bomuld (eller ihvertafld ikke GM-negativ), da det afhjælper nogle af de udfordringer som bomulds- og tekstilbranchen har, med alt for udbredt brug af tidligere generationers sprøjtemidler, med sygdom og forurening til følge. Selvom jeg generelt på ingen måde favoriserer sprøjtemidler, mener jeg at det må være en afvejning af fordele og ulemper, på informeret grundlag, der afgør hvorvidt GM-afgrøder, og dermed typisk også RoundUp, benyttes, i hvert enkelt scenarie. Alternativet, økologisk bomuld, finder jeg ikke realistisk, hvor sympatisk det end lyder, da det giver et så markant lavere udbytte, at det vil bevirke markant større dyrkningsarealer, for at opnå samme udbytte, på bekostning af fødevareproduktion.
-En ny dimension på hele problematikken er, hvorvidt de dyr, der fodres med GM-afgrøder, fx resten af bomuldsplanten efter at frøkapslen er fjernet, der potentielt indeholder RoundUp, er skadelige for dyrene, og ultimativt for de mennesker der aftager animalske produkter (mælk og kød).
For en måneds tid siden skrev Ingeniøren om en undersøgelse, bestilt af fødevarestyrelsen og gennemført af forskere ved Aarhus Universitet.
Rapporten viser, ifølge Ingeniøren, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet. Denne dimension er naturligvis relevant i forhold til en vurdering af bæredygtighedsaspekter ved brug af GM-bomuld, i forhold til konventionelt og økologisk dyrket bomuld.

Antibakterielt garn

Jeg samler sammen på info om antibakterialle tekstiler og tekstil-fibre herunder. Når jeg er blevet klogere, skriver jeg et egentligt indlæg. Se iøvrigt mig tidligere korte indlæg om antibakterialle egenskaber ved tekstil-fibre her.

  • Øko-Tex 100 samt Bra Miljöval har krav om, at antibakterielle midler (biologisk aktive produkter) ikke må anvendes (fra “Kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler“).
  • Der er flere indlæg om antibakterielle fibre på årets Dormbirn konference om “Manmade fibres” (hvor jeg deltager), bl.a. Alexandra Widicker (K. Klinkhammer, Hochschule Niederrhein, Monchengladbach (D)): Antibacterial Finishes based on Quaternary ammonium compounds, og Onur Celen (M. Sezen, KORTEKS Mensucat Sanayi ve Ticaret A.S., Bursa (TR)) Prolonged antibacterial effect of Polyester yarn on various textile applications og Narupol Intasanta (Ch. Srisitratkul, V. Pongsorarit, National Nanotechnology Center, National Science and Technology Development Agency, Pathumthani (TH)) The Potential use of Nanosilver-Decorated titanium Dioxide Nanofibers for toxin Decomposition with antimicrobial and selfcleaning Properties
  • Anti-bacterial textiles to save lives” nyheds-artikel
  • http://www.indiantextilejournal.com/articles/FAdetails.asp?id=507
  • Om Bambus: http://organicclothing.blogs.com/my_weblog/2007/09/bamboo-facts-be.html

 

 

Regenererede fibre

soy-field

Mælkegarn er en såkaldt regenereret fiber, og således en mellemting mellem naturlige og syntetisk syntetiske tekstil-fibre. Regenererede (eller semi-syntetiske) fibre kan laves af mange andre udgangsmateriale end mælkeprotein; Man kan opdele udgangsmaterialet for fiber-fremstillingen på flere forskellige måder:

Continue reading Regenererede fibre