Tøj efter individuelle mål

En måde at tænke bæredygtighed ind i design er ved at tøjet er tilpasset den enkelte bruger, i pasform og/eller udtryk. Derved øges glæden og tilfredsheden for en given beklædningsgenstand, og den vil derfor formentlig blive passet bedre på, og holde længere… i stil med tidens “slow fashion”-strømning. Så, at anskaffe sig kvalitetstøj, i bæredygtige materiale, der passer, er bæredygtigt. -I hvert fald mere bæredygtigt en at købe stangvarer, som alt for hurtigt smides væk fordi materiale og pasform “ikke holder”.

Forskellige virksomheder har specialiseret sig i at sælge tilpassede beklædningsgenstande, bl.a. danske MY STAR DENIM og belgiske Bivoline, der præsenteres herunder.

Screen Shot 2014-06-03 at 09.48.51

My Star DENIM beskriver på deres webside:

Ved hjælp at et helt nyt tankesæt og en ny metodik til, hvordan jeans kommer til verden, har MY STAR DENIM nu gjort det muligt at designe jeans, der er seje og som samtidig passer og sidder godt. 

Nutidens jeansmærker betjener, mere eller mindre bevidst, en lille målgruppe, som designerne finder smukke eller kropsligt tiltalende. De tilbyder således oftest 6-12 taljestørrelser i 2-3 benlængder. Disse 12-36 størrelsesvarianter resulterer typisk i, at maximalt 10% af forbrugerne føler sig godt tilpas i netop det enkelte jeansmærke. De resterende 90% må fortsætte deres tidskrævende kamp for at finde en model eller et jeansmærke, som kan betjene dem. 

MY STAR DENIM ser derimod anderledes på udfordringen i at finde en perfekt siddende jeans. 

Vi vil befri forbrugerne for den evige søgen og de mange prøvelser i prøverummene med jeans fra butikshylderne. Vi vil befri forbrugerne for at gå på kompromis, når de skal købe jeans. I stedet vil vi ved hjælp af det revolutionerende og patenterede størrelsessystem UNIQSIZE lave en personlig jeans til hver enkel forbruger nemt og bekvemt. 

Målet er at holde priserne på det samme niveau som for masseproducerede mærkevarejeans, og samtidig skal den personlige jeans kunne leveres indenfor 10-20 dage. 

For at vi kan holde disse målsætninger, har vi allieret os med alle de bedste partnere inden for udvikling af jeans:

  • De bedste italienske leverandører af stoffer med lagerservice.
  • De mest kompetente og fleksible systuer i Europa.
  • De bedste vaskerier.
  • Det automatiserede størrelsessystem UNIQSIZE.

Det belgiske firma Bivolino har specialiceret sig i at customerisere herre- og dameskjorter.

fashion shirts, fashion shirt, trendy shirts, trendy shirt, fashion men's shirts, fashion men's shirt, trendy men's shirts, trendy men's shirt, customized shirts, custom shirts

Som det hedder i den danske beskrivelse: Disse specialfremstillede skjorter kan skræddersyes til brugerens ønsker, så de passer til jakkesæt eller mere kasuelle outfits takket være variationsmulighederne inden for materiale og styling. Skrædderprocessen strækker sig over fem trin, herunder valg af stof, mønster, design, personlige monogrammer, størrelse og tilpasning, så man ender ud med et stykke tøj, der er så smart, at selv de hårdeste Soduku-mestre ikke ville kunne kreere noget lignende.

Dedikeret til en bæredygtig forretningsmodel med biologisk nedbrydelig emballage og miljøbevidst logistik, introducerer Bivolino ofte nye foranstaltninger til at reducere klimaødelæggelser i forbindelse med produktionen. Virksomheden skaber skjorter til kvinder og mænd, og giver dem også en række slips og manchetknapper som kronen på værket.

Og hvad med at overveje produktion af halvfabrikata; At en given beklædningsgenstand er designet og produceret af professionelle, men at enkelte sømme skal syes af kunden selv (måske i samarbejde med sælger), således at den givne beklædningsgenstand er tilpasset den enkelte kunde.

 

The next black

Inspirerende film om morgendagens mode fra AEG.

Ca. 13 minutter inde præsenteres Suzanne Lee’s arbejde med potentialet i mikrobielt dyrket cellulose. Eller indslaget kan ses her

Ca. 22 minutter henne præsenteres Patagonias “Don’t buy this jacket” kampagne.

Ca. 29 minutter henne præsenteres vandfri farvning af tekstiler.

Ca. 34 minutter henne præsenteres “I fix it” bevægelsen.

 

 

Danske råvarer til lokal og bæredygtig tekstilproduktion

Hvilke råvarer har vi i Danmark, der kunne være råmateriale for tekstil produktion. -Efter en brainstorming med mig selv, er jeg kommet frem til følgende. Nogle af dem er MEGET på ide/konceptstadie, andre er mere modne til at kunne fungere som råvare, såfremt afsætning kan sikres. Rækkefølgen er ikke på nogen måde hierakisk!  Jeg modtager meget gerne input.  Jeg arbejder på at adresse dem enkeltvis, med blogindlæg.

Keratin (hår, fjer, uld)

Nælder, Hør, Hamp

Bomuld (fra tøj – renewcell)

Bioplast-afgrøder / PLA afgrøder

Alger: Regenererede protein- eller cellulose fibre

Lupin: Proteinbaseret regenereret fiber

Keratin

Keratin er et protein, der findes i fx hår, uld, negle, klove og hove ved patterdyr, i negle, skæl og kløer ved reptiler og i fjer og kløer ved fugle. Gennem mere end et århundrede er der rundt omkring i verden pågået arbejde med at kunne udnytte dette materiale, og i disse år intensiveres dette forskningsområde igen, i lyset af den fremtidige globale ressource-mangel. Min interesse, i relation til denne blog, går på om keratin kan genanvendes som protein-baseret regenererede (tekstil)fibre, og om faciliteter til disse processer kan etableres bæredygtigt i Danmark.

Som nation har vi jo ganske omfattende fjerkræ-produktion, hvor keratin fra fjer dog allerede udnyttes til minkfoder og fjermel (personlig kommunikation), ligesom andre kilder til keratin kan undersøges.

Her følger en liste over videnskabelige værker, med danske referater, der omhandler udnyttelse af keratin, og metoder til fysisk og kemisk bearbejdning af keratin.

Controlled De-Cross-Linking and Disentanglement of Feather Keratin for Fiber Preparation via a Novel Process

En helt ny publikation (2014) fra universiteter i henholdsvis usa og kina. Referatet af artiklen (oversat til dansk):
Rene proteinfibre blev fremstillet fra kyllingefjer via en potentielt grøn proces. I de sidste årtier er der blevet gjort en indsats for at producere keratin-baserede industrielle produkter, især fibre. Imidlertid kunne fremgangsmåder til fremstilling af keratinfibre direkte fra kyllingefjer ikke gentages. I denne forskning blev protein fibre fra kylling fjer udvundet ved hjælp af kemikalier, der enten stammer fra vedvarende ressourcer eller potentielt kan genanvendes. Rygbenet på keratinmolekylet blev bevaret efter spaltning af disulfidbindinger ved hjælp cystein. Natriumdodecylsulfat ( SDS) blev anvendt til at opløse keratin forud for spinding. Stigende SDS koncentration bevirkede øget struktur af keratin, hvilket resulterede i først øget, derefter faldende viskositet af opløsningen, hvilket tyder på kontinuerlig molekyleudretningen af keratin molekyler og øgning i inter-og intramolekylære elektriske frastødning . Diametre på de opnåede fibre, så små som 20 um, udviste god “drawability” af keratin løsning. Ændring i krystallinitets indeks blev fundet at være i overensstemmelse med “tensile” egenskaber af keratin fibrene. Sammenfattende blev regenererede fibre succesfuldt fremstilles som lineær keratin, med bevarede molekylær rygrad, der kunne være udredes og orienteres på en kontrolleret måde.
sc-2013-00461d_0010

En publikation fra 2010, fra et amerikansk universitet, et institut for regenerativ medicin, hvor fokus er på anvendelse af keratiner til biokompatible materialer indenfor sundhedsvæsenet. Referatet af artiklen er:

Udviklingen indenfor ekstraktion, oprensning og karakterisering af keratinproteiner fra hår og uld i det forløbne århundrede har ført til etablering af ​​en keratin-baserede biomaterialer platform. Som mange naturligt afledte biomolekyler har keratiner også iboende biologisk egenskaber og biokompatibilitet. Desuden er ekstraherede keratiner i stand til at danne selvsamlede strukturer, der regulerer cellulær genkendelse og adfærd. Disse egenskaber har ført til udviklingen af ​​keratin biomaterialer med applikationer i sårheling, drug delivery, tissue engineering, traumer og medicinsk udstyr. Denne artikel diskuterer historien for keratin forskning og udviklingen af keratin biomaterialer til biomedicinske anvendelser.’

Optimizing Extraction of Keratin from Chicken Feather by Using Sodium Sulfide

En helt ny metodisk artikel, fra Malaysisk universitet, der beskriver en optimeret metode til ekstraktion af keratin fra fjer.
Oversat til dansk fra artiklens referat:
Kyllingefjer er et affalds biprodukt fra fjerkræindustrien i Malaysia . 90% af fjer strukturen udgøres af keratin, som er et vigtigt produkt til kosmetiske og farmaceutiske industri. Formålet med denne undersøgelse er at optimere udvindingen af ​​keratin fra kylling fjer ved hjælp af sodiumsulphide gennem statistisk eksperimenterende design. Undersøgte parametrene i udvindinger, er pH, temperatur, koncentration af kemisk reduktionsmiddel, masse-forholdet mellem ​kyllingefjer og Natriumsulfid samt inkubationstid. Total mængde protein ekstraheret blev bestemt spektrofotometrisk ved 280nm.
Gennem optimering af udvindingen , kunne procentdel af udvundet protein øges fra 84,5 % til 96%. Betingelserne for den optimerede udvindingsprocessen er 80.9oC , inkubationstid 9,5 timer , natriumsulfid koncentration 0.92M og forholdet mellem massen af ​​kyllingefjer til massen ofsodium sulfid er 0,05

Keratin-based antimicrobial textiles, films, and nanofibers
En helt ny (2014) metode-publikation fra amerikanske forskningslaboratorier, hvor muligheden for at gøre keratin-materialer antibakterialt beskrives. Oversat til dansk fra artiklens referat:

Kombinationen af ​​tiltalende strukturelle egenskaber , biokompatibilitet , og tilgængeligheden af vedvarende og billige råvarer , gør keratin -baserede materialer attraktivt for en lang række anvendelser. I denne artikel, beskrives antimikrobiel funktionalisering af keratin -baserede materialer , herunder uld tekstil og regenereret cellulose / keratin komposit film og nanofibre . Funktionalisering af disse materialer blev opnået ved brug en let klorerende reaktion, der omdanner nitrogen -bærende dele af keratin til halamine forbindelser. Halamine-reageret uld tekstil udviste hurtig og potent antibakteriel aktivitet over for flere arter af bakterier og inducerede op til 5,3 log ( dvs. 99,9995 % ) reduktion af kolonidannende enheder af Bacillus thuringiensis sporer inden for 10 min . Keratin-indeholdende kompositter blev fremstillet ved spin-coating og koaksial electrospinning af ekstraheret / oxideret alfa-keratin og celluloseacetat (CA) opløst i myresyre , efterfulgt af CA deacetylering . Regenereret cellulose / keratin materialer, klorereder til at koble halamines var også effektivt dræber Escherichia coli og Staphylococcus aureus bakterier . Electrospundne kerne /  skal nanofibre med maksimeret keratin-Cl areal viste højere aktivitet mod S. aureus end film sammensat af de samme materialer . De halamine -baserede antimikrobielle funktionaliseringsmetoder der er demonstreret i forhold til keratin-baserede materialer i denne artikel, forventes at kunne oversættes til andre proteinbaserede biopolymerer af interesse for biomateriale samfundet.

Wool and Keratin from Wool for Bio-Based Value-Added Products

Præsentation af nogle forskningsprojekter, der forløber i perioden 2010-2015 ved det amerikanske United states department of agriculture, Agricultural Research service. Oversat projektformål:

Udvikle kommercielt levedygtige processer baseret på kemisk eller enzymatisk tværbinding der øger markedsværdien af ​​uld. 1A: Udvikle systemer til funktionel ændring af uld. 1B: Udvikle keratin modifikation-systemer. Udvikle udvinding og derivatiseringsmetoder processer til produktion af kommercielt levedygtige produkter fra keratin. 2A: Uddrag og karakterisere keratin fra uld. 2B: Form strukturelle keratin materialer til produktudvikling.

En ph.d. afhandling fra 2008, der adresserer anvendelse af fjer til luftfiltreringsfiltre. Det beskrives hvorledes fjer kan bearbejdes fysisk og kemisk, bl.a. solubilisering af fjerkeratin og efterfølgende regenerering vha såkaldt dryjet wetspinning metode. Kun de første 40 sider er frit tilgængelig på nettet, men hele afhandlingen kan bestilles.

Jeg arbejder på at få afprøvet den kemiske metode til opløsning af keratin i et kemisk laboratorie, samt at få spundet protein-baserede keratin tekstil fibre og at få evalueret bæredygtigheden af af udvinde keratin i Danmark, og er meget etablere gerne samarbejde med interesserede.

 

Cellulose-baserede tekstilfibre

cellulose fibre dækker over Lyocell, Viskose, Modal, Cupro, Lyocell, Acetat og Triacetat (rayon er det amerikansk ord for viskose) og fremstille ved forskellige kemiske metoder.
Viskose var blandt de første cellulose-baserede regenererede tekstilfibre, og produktion var oprindelig særdeles forurenende, og er det nok stadig i ret stort omfang. Dog, i miljømæssig bæredygtighedssammenhæng er det europæiske firma Lenzing ret interessant. De producerer forskellige cellulose-fibrer, og er kendte for at producere den cellulose-baserede tekstil-fiber Tencel vha den såkaldte Lyocell metode. Men, de producerer også viskose på en mere miljømæssig forsvarlig måde end de øvrige viskose-producenter.
Fra deres seneste “sustainability report, 2012”:
s. 51: Lenzing har “certified all fiber and pulp production sites, without exception, in accordance with the system certifications ISO 9001, ISO 14001 and OHSAS 18001.

s. 53: Four of the six fiber production facilities of the Lenzing Group presently have EU Ecolabel certification: Lenzing and Heiligen- kreuz in Austria, Mobile in Alabama, USA, and Nanjing in China. Lenzing is striving to have all production sites meet the criteria in the medium term. Purwakarta, Indonesia, and Grimsby, United Kingdom, are the two production locations not currently certified. There is only one criterion not yet met at Purwakarta: sulfur emissions released to the air. Work is already underway to up- grade the technical facilities to reduce these emissions. Further actions will be needed to achieve the challenging limit. The Grimsby facility, too, has just one criterion left to satisfy, namely the chemical oxygen demand in the wastewater. However, the wastewater situation complies with local legal regulations and also the EU Water Framework Directive.

Lenzing har selv (!) fået gennemført undersøgelse af “Environmental load”, resultatet fremgår af denne figur.

Screen Shot 2014-05-27 at 10.46.18

​Side 48 i deres sustainability report fra 2008.

Deres egen kommentar (s. 49 i 2008-rapporten), hvor viskose-produktionen adresseres:

The overall picture clearly shows the advantage of Lenzing cellulose fibers. Detailed analysis shows viscose and modal fibers produced at the Lenzing site to be particularly sustainable. This is the result of synergy between the integrated production of pulp, energy and fibers, which proves and represents the best available technology of the fiber industry. Production conditions of viscose production in Asia are less favorable in terms of abiotic depletion and potential global warming but still significantly better than those of cotton. The good results for the TENCEL® fiber are due to its ecologically sound lyocell production process, which has received several awards.

De adresserer specifikt hvor meget dyrkningsareal, der er nødvendigt for produktion af et ton fiber, også deres asiatiske og østrigske viskose, nemlig henholdsvis 0,33 hektar og 0,69 hektar pr ton fiber (Tencel kræver 0,24 hectar), mens bomuld kræver over 0,82 hektar pr ton fiber produceret. Se deres figur på side 50 i 2008-sustainability rapporten:

Screen Shot 2014-05-27 at 14.41.51

​Endelig, vandforbruget, samme historie (selvfølgelig): Viskose, både asiatisk produceret og østrigsk produceret, kræver markant mindre vand  (hhv. 319 m3 og 445 m3) end bomuld (5730m3 vand pr ton fiber produceret).

Screen Shot 2014-05-27 at 14.43.09

side 51 i sustainability rapport for 2008.

Så vidt jeg forstår, er problemet med viskose-produktion at der udledes CS2 svovlforbindelse; dette aspekt har de optimeret på i deres “innovations”-historie: I 2007 skriver de således (s. 15 i 2008-sustainability rapporten) om deres kinesiske facilitet i Nanjing:

Lenzing Nanjing is one of the most tech- nologically advanced viscose fiber produc- tion plants in Asia. Closed chemical cycles, a waste gas purification plant (TOPSOE) unique in the Chinese viscose industry and efficient energy management make the fa- cility a best-practice plant in China.

og i Purwakarta (indonesien):

Construction of stage two of the waste- water purification plant. Start-up of a Supersorbon plant for the re- covery of CS2 from fiber production waste gas. The plant is the first of its kind in Asia. Optimization of energy supply: heavy fuel oil was fully replaced by natural gas. 

I deres seneste 2012 sustainability rapport adresseres kemikalierne i viskose-produktionen (side 50 i 2012-sustainability rapport):

Pulp is steeped in a sodium hydroxide solution and converted to alkali cellulose. The addition of carbon disulfide causes cellulose xanthate to form. The xanthate is dissolved in diluted sodium hydroxide solution, filtered, deaerated, ripened and metered through spinnerets into a sulfate regenerating bath. After that, the fibers are stretched, cut, desulfurized and bleached with a sodium hypochlorite solution or a hydrogen peroxide solution. The fibers are repeatedly washed between the individual subsequent treatment steps. After the last wash, finishing agents are applied to ensure the running and gliding properties for further processing. As a final step, the fibers are dried and pressed into bales. Zinc sulfate is removed or recovered from the wastewater (At site in Lenzing only). Sulfur-containing gases generated during spinning are collected and recovered once again in the purest form as the chemicals carbon disulfide and sulfuric acid. The co-product sodium sulfate is produced from the input chemicals sulfuric acid and sodium hydroxide solution.

Vdr hvor meget viskose vs tencel der produceres. Lenzing selv producerer 732,000 tons viskose pr year, og 155,000 tons Tencel pr year (opgøres s. 12 i 2012-rapporten) . Hvor meget cellulose fiber der produceres ialt, globalt, ved jeg ikke. Et bud kunne være ca. 5 millioner tons, jvf grov aflæsning på deres “World population and Fiber consumption, 1900-2010”, fra 2008-sustainability rapporten, s22:

Screen Shot 2014-05-27 at 15.09.56

Groft sagt: 4/5 dele af de cellulosefiber der produceres i verden, produceres IKKE af Lenzing. -Og er dermed formentlig produceret på den gammeldags og forurenende CS2-metode…

For at opsummere, så er min oplevelse at  Viskose KAN produceres forholdsvis bæredygtigt, når Lenzing gør det (Tencel er selvfølgelig bedre), men hovedparten af verdens produktion af viskose er (formentlig) ret miljømæssigt belastende… Så, måske holder Viskose ikke i forhold til miljømæssig bæredygtighed, men der er en stor global produktion, som der kan forbedres på.

Rapporterne ligger her:

http://www.lenzing.com/en/concern/sustainability.html

 

Gensplejset bomuld – Udbredelse

Sidste indlæg var om gensplejsede afgrøder. Grunden til at dette er relevant i forhold til tekstiler og bæredygftighed, er selvfølgelig at så stor en del af det bomuld, der dyrkes globalt, er gen-modificeret.

Af den mængde bomuld, der produceres i verden, er 59 % GM (gen modificeret), jvf meget nylig opgørelse i 2014. Til sammenligning ses nedenfor de øvrige 3 store GM-afgrøder i verden, nemlig Soyabønne: 73%, Majs: 29% og Raps (canola): 26%. Data er fra en ny diger opgørelse; GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 14.41.41

Figure 2: 2012’s share of GM crops in global plantings of key crops (ha)

Tendensen i area, der er beplantet med GM afgrøder, GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 15.05.07

Figure 3: Global GM crop plantings by crop 1996-2012 (ha) 

De 2 store genetiske modificeringer er hhv resistens overfor sprøjtemidler (herbicide tolerance: HT), og resistens overfor insekt-angreb (Insect resistance, IR). For bomuldsdyrkning gælder at hovedparten et bt, mens resten er HT. GM crops: global socio-economic and environmental impacts 1996- 2012.

Screen Shot 2014-05-13 at 14.59.04

Figure 4: Global GM crop plantings by main trait and crop: 2012 

Kommende indlæg vil adressere de 2 typer af gensplejsning, HT (herbicidtolerant) og bt (bacillus thuringiensis) samt andre ‘traits’, der enten allerede er godkendt, eller som er udviklet, men ikke godkendt.

Bioteknologi i landbruget: agronomiske og miljømæssige overvejelser og refleksioner baseret på 15 års GM-afgrøder

Titlen på dette indlæg er en simpel oversættelse af den engelsk titel på en videnskabelig review-artikel fra august 2012.

Artiklens resume, oversat til dansk, kan læses her:

Genetisk modificerede (GM) afgrøder, især sojabønner , majs, raps ( raps ) og bomuld er blevet dyrket kommercielt siden 1996. I 2010 dækkede de 148 mio ha i 29 lande , hovedsageligt Amerika og Asien, men med en iøjnefaldende mangel i Europa, hvor deres indførelse har været kontroversiel på grund af bekymringer for miljøforringelse og negative virkninger på menneskers sundhed. Denne artikel gennemgår publicerede litteratur om de agronomiske og miljømæssige konsekvenser af GM-afgrøder, i de sidste 15 år . Samlet set har effekten af GM-afgrøder i vid udstrækning været agronomisk og miljømæssigt positiv, i både udviklede lande og i udviklingslandene. De ofte hævdede negative konsekvenser af GM-afgrøder har endnu åbenbaret sig i stor skala. Agronomisk har der været øget indtægt per arealenhed , hovedsagelig på grund af reducerede tab som følge af forbedret skadedyr (dvs. insekt ) og ukrudt bekæmpelse ; i tilfælde af konventionelle afgrøder nær GM-sorter med insekt-resistence, har der været fordele på grund af den såkaldte ” glorie” effekt. Miljømæssigt har faldet i anvendelse af insekticider været fordelagtigt for non-target og gavnlige organismer, mens forurening af overfladevand og grundvand er blevet væsentligt mindre ; menneskelige sundhedsmæssige problemer i forbindelse med anvendelsen af ​​pesticider er også faldet . Lige så vigtigt er den reducerede “carbon footprint” som følge af reduceret energi forbrug. Af særlig note, er imidlertid den erkendelse, at succes eller tidsperspektivet for GM-afgrøder er afhængig af den hastighed, hvormed resistens udvikler sig i ukrudt og insekter. Resistens overfor GM baserede plante resistens  er allerede påvist i nogle grupper af skadedyr, og antyder at forskere og landmænd ikke kan hvile på laurbærrene. Nuværende genmodificerede metoder er relativt kortsigtede som et middel til bekæmpelse af skadedyr, lige såvel som konventionelle pesticider er, og godt landmandsskab vil afgøre, hvor længe denne strategi viser sig positiv. Uanset, så er GM er en forholdsvis ny videnskab og mulighederne er betydelige.

Efter gennemlæsning af reviewet sidder jeg tilbage med en følelse af at hvor er det ærgeligt at fronterne er så skarpt trukket op, mellem økologer og ikke-økologer. Hvor ville det være konstruktivt med åben dialog; om man i økologiske kredse åbnede op for i det mindste at overveje at udnytte moderne teknologier til at dyrke afgrøder bæredygtigt og uden brug af pesticider, såkaldt genetisk modificeret økologi (GMØ), samtidig med at udbyttet kunne holdes på niveau med konventionel dyrkning.

Ingeniørens læsere diskuterer LYSTIGT emnet, hver gang der er nye resultatet indenfor GMO, sprøjtemidler eller i forhold til den globale fødevarekrise. Prøv at søge på “økologisk ingeniøren” og at læse:

Fødevarekrisen: Det er risikabelt at satse på økologi uden GMO

samt

Visionariet: Økologer bør bruge pesticider og GMO

I artiklen optales dette (oversat):

Det er ironisk, at GM-afgrøder, der reducerer eller fjerner behovet for kemiske pesticide ikke er acceptablet ved økologiske dyrkning, når de i virkeligheden kunne bidrage til at øge udbyttet.

En anden oplevelse ved læsning af artiklen, er hvor ærgeligt det er at diskussionen af fordele og ulemper ved GM-afgrøder forplumres af fx for dårligt udførte “videnskabelige” undersøgelser. Her tænker jeg selvfølgelig på de famøse franske rotter, der øjensynligt udviklede store kræftsvulster efter at have indtaget GM-foder, og et tysk laboratorie-studie hvor insekter blev fodret med GM-afgrøder, og efterfølgende øjensynligt havde en højere dødelighed. Begge studier er efterfølgende blevet vurderet som værende udført så uvidenskabeligt at resultaterne ikke kan bruges. Verden er altså ikke blevet klogere af at disse undersøgelser er gennemført, men blot fattigere. -Og måske tilmed forvirret og vildledt, og der er fare for at de negative fund stående som uimodsagte og sensationelle sandheder i den offentlige bevidsthed.

Et tredje aspekt, jeg ønsker at adressere, vha citat fra artiklen, er tilliden til og mandatet for det omfattende offentlige regulatoriske system, der er opbygget over en årerække:

Et vigtigt budskab at sende, især for anti-GM Europe, er at give sådanne tilsynsmyndigheder kredit for de resultater indenfor fødevaresikkerhed og miljø, som de indtil nu har opnået, og deres ansvarsområde bør omfatte objektiv undersøgelse af fordele og ulemper ved GM-afgrøder. Bred offentliggørelse af deres resultater kan derefter gøres tilgængelige gennem videnskabelige og politiske kanaler for at blive sidestillet med den ofte dårligt underbyggede  anti-GM retorik.

Jeg arbejder på indlæg om de 2 ovenfor “videnskabelige” undersøgelser, samt diskussion af det offentlige regulatoriske system. Om det har speciel interesse for nogen, fremskynder jeg det gerne, lige som jeg gerne præsenterer andre af emnerne fra artiklen som fx “glorie”-effekten, den generelle Europæiske GM-skepsis, resistens-problematik, de generelle fordele og ulemper ved GM afgrøder der typisk diskuteres, forskellen på de forskellige gen modificeringer (herbicid-resistens (HT) og insekt-resistens (IR)), eller noget helt andet.

For data om omfanget af GM-afgrøder i verden, kan dette indlæg læses.